Velkommen
til Askov
funktion overfor Vejen Kommune
Askov Bylaug – bindeleddet til udvikling
Mission og Vision for Askov Bylaug
Askov Bylaug har eksisteret siden 1886. I dag repræsenterer bylauget Askov by på lige fod med Vejen Kommunes øvrige lokalråd.
Formålet med Bylauget:
Askov Bylaug repræsenterer byens foreninger, institutioner og erhvervslivet i byen.
Bylaugets formål er at bidrage til Askov og omegns udvikling i overensstemmelse med borgernes ønsker, hvilket blandt andet gøres ved at være bindeled mellem offentlige myndigheder samt andre instanser og borgere
Bylauget er ikke partipolitisk.
Som lokalråd repræsenterer Askov Bylaug lokalområdet Askov by og området omkring
Bylauget består af syv folkevalgte medlemmer.
Valgbare og stemmeberettigede er alle myndige personer bosiddende i Askov og omegn.
Bylauget kan nedsætte ad hoc-grupper bestående af interesserede blandt områdets borgere til løsning af konkrete opgaver. Bylauget vælger – blandt sine medlemmer – en kontaktperson til ad hoc-gruppen.
Missionen for Askov Bylaug
Det er Askov Bylaugs mission, at bevare og udvikle Askov med baggrund i byens særpræg og traditionsrige historie som Højskoleby.
Visionen for Askov Bylaug
Visionen for Askov tager naturligt udgangspunkt i visionen for Vejen Kommune, hvor der lægges vægt på at kommunen skal være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, hvor der skabes rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst.
Vi ønsker, at kommende bosætningsområder skal kunne rumme et alsidigt boligudbud.
Askov skal være et attraktivt og trygt sted at bosætte sig, hvor der også er tænkt på, at byens erhvervsliv gives mulighed for vækst, nytænkning og innovation. I Askov skal der være ”højt til loftet.” Bylauget vil understøtte, at vi er en høj- og efterskole by som er kulturbærer i forhold til turisme, kulturelle tilbud for kommunens borgere og i særdeleshed for borgerne i Askov.
Bylauget skal være med til at skabe et godt fundament for byen, som er med til at binde kulturen og foreningslivet sammen, således at Askov fremstår som en attraktiv by at være borger og gæst i.
Således vedtaget på møde i bestyrelsen den 21. januar 2019.