2. jul, 2021 | Aktuelt, Askov Ny Bymidte
http://askovby.dk/wp-content/uploads/2021/07/plakat-5.pdf
Alle borgere i Askov kan nu komme med gode ideer på to måder:
- deltag i borgermødet d. 19. august kl 18.30-21.00 på Askov Højskole
- Send dine ideer til askovbymidte@vejen.dk
8. jun, 2021 | Aktuelt
OBS: Drikkevarer kan købes inde i Dagli´Brugsen og ikke udenfor.
8. jun, 2021 | Aktuelt
Jens Josephsen fra Erhverv og plan i Vejen Kommune skriver:
Til alle lokalråd
Nu er Kommuneplan 2021-33 sendt i offentlig høring – se vedlagte brev.
Vær obs på at kommuneplanen kan være relevant at drøfte i lokalrådet.
Store dele af kommuneplanens retningslinjer og rammer er uændrede, men vær særligt opmærksom følgende:
- Kapitel 2 beskriver rammerne for byudvikling, herunder strategisk landsbyudvikling. Mnage af retningslinjerne i dette kapitel er nu lokale og ikke fælles med Trekantområdet, som de var i Kommuneplan17.
- Nye kort omkring risiko for oversvømmelse i kapitel 7
- Udpegning af nye historiske kulturmiljøer i kapitel 4
- Ny retningslinje for store solenergianlæg i kapitel 5
- Under forudsætninger kan I se en liste over ændringerne i dels arealudlæg til bl.a. boligområder og arealudpegninger, dels arealudpegninger som eks. produktionserhverv og lavbundsarealer.
Vi forventer at afholde et borgermøde i høringsperioden, men dato, sted og form er endnu ikke fastlagt pga. usikkerheden omkring forsamlingsloftet.
Se invitationen her:
http://askovby.dk/wp-content/uploads/2021/06/Annonce_borgermoedet_ugeavisen_3.pdf
Se i øvrigt:
https://vejen.dk/politik/planer-og-projekter/forslag-til-kommuneplan-2021-2033/https://vejen.dk/politik/planer-og-projekter/forslag-til-kommuneplan-2021-2033/
30. maj, 2021 | Aktuelt
At mødes og tale sammen er vigtigt for alle mennesker – uanset alder og interesser. Mødet og samtalen kan noget, som ikke kan erstattes af sociale medier. Det vil Askov Bylaug sætte fokus på. Uanset om du er elev på en skole, medarbejder i en virksomhed, aktivt foreningsmenneske, erhvervsaktivt menneske, travl pensionist eller………, så er vi alle i gang med et eller andet i livet. Og det bliver kun bedre af at mødes og tale sammen med nogle andre. Du kan møde nogle i samme båd med samme retning eller nogle i en anden båd med en anden retning. Kom og deltag i samtalen og gå derfra endnu klogere, end da du ankom!
Programmet for ugen ser således ud:
7. juni: I tidsrummet 15.30-17.30 kan du møde repræsentanter fra Askov Bylaug ved indgangen til Dagli´Brugsen i Askov. Her kan man veksle nogle ord med hinanden om hvordan man synes det går i Askov.
10. juni kl 19.00- 21.00: “Fra Tårn til torv”. Højskolelærer og journalist Ole H.B. Andreesen sætter lys på betydningen af den
demokratiske samtale. Det foregår i Foredragssalen på Askov Højskole. Tilmelding til Charlotte Aagaard Nielsen på mail: charlotteaagaard1@gmail.com eller telefon 61333157.
11. juni: I tidsrummet 15.30-17.30 kan du møde repræsentanter fra Askov Bylaug ved indgangen til Dagli´Brugsen i Askov. Her kan man veksle nogle ord med hinanden om hvordan man synes det går i Askov.
Af hensyn til corona-situationen må vi desværre aflyse Debatcafeen på Askov Højskole med deltagelse af højskolens elever d. 8.6. Der vil desværre heller ikke blive mulighed for at købe kaffe og kage til arrangementet d. 10.6.
Programmet for ugen kan du se her i årsprogrammet på side 12-13:
http://askovby.dk/wp-content/uploads/2021/03/Askov-Bylaug-2021-Aarsprogram.pdf