Arrangementer – Genforeningen 2020

Arrangementer – Genforeningen 2020

I 2020 er det 100 år siden Sønderjylland stemte sig “hjem” til Danmark, og den nuværende grænse blev lagt fast. Det bliver markeret med en række arrangementer både lokalt men også på landsplan.

Vi har samlet en række links med beskrivelse af forskellige arrangementer:

Arrangementer i Danmark

Arrangementer i Region Syddanmark

Genforening 2020 – Vejen Kommune

Arrangementer i Vejen Kommune

Stafet 2020 – Skibelund den 23. maj

Afstemningsdagens festligholdelse den 9. februar

Afstemningsdagens festligholdelse den 9. februar

150 deltog søndag i Askov Højskoles afstemningsfest med en gentagelse af marchen til Skodborghus.

Alt var planlagt til sidste komma, da Askov Højskole søndag eftermiddag inviterede på en gentagelse af den march, som skolens elever spontant tog ud på til den daværende grænseovergang i Skodborghus på afstemningsdagen den 10. februar 1920.

Bare ikke lige stormvejret, sagde forstander Rikke Holm i sin velkomsttale i skolens festsal.

Der måtte rokkes lidt ved faktorernes orden, men marchen skulle gennemføres. Spejderne havde nemlig rejst en æresport i Skodborghus, og det ville være dumt ikke tage ud på den historiske travetur og så ærgre sig i al fremtid.

Men selve gåturen blev skåret ned og den sidste halvdel tilbagelagt med bus. Ved Skodborghus blev der sunget “Dengang jeg drog afsted” og “Hil dig, Vor fane korsbanner vidt” præcist som for 100 år siden.

Deltagerne blev derefter kørt retur i bus til kaffe, te og varm kakao til smurte boller i højskolens spisesal.

Forfatteren Pernille Juhl, der netop på afstemningsdagen udgiver en historisk roman om genforeningen i 1920, holdt foredrag om det heftige skænderi i 1920 om Flensborgs nationale fremtid – en debat som endte med at køre en af genforeningens fædre, H.P. Hanssen, ud i et stormvejr, der var mindst lige så voldsom som det i går.

Uddrag af artikel i JydskeVestkysten den 10.02.2020